Tværgående konsulent med flair for koordinering, administration og driftsoptimering

Har du erfaring med projektkoordinering og tværfagligt samarbejde? Har du blik for brugernes behov og evner du at balancere projektarbejde og daglig drift? Vi søger en ny kollega med solide administrative kompetencer og teknisk forståelse, der kan sikre sammenhæng og kvalitet i opgaveløsningen.
Jobtype
:
Fuld tid
Offentliggjort
:
26-11-2025
Deadline
:
10-12-2025

Vær med til at sætte retningen!
Supportafdelingen i Koncern Digitalisering sørger for klinisk, administrativ og onsite teknisk support til hele Region Sjælland. Vi er i gang med en spændende transformation og søger en kollega, som kan hjælpe os med at arbejde mere projektbaseret og datadrevet og som løbende kan optimere vores daglige drift, så vi kan hjælpe brugerne mere proaktivt. Optimeringerne foretager vi samtidig med, at vi navigerer i en travl hverdag med mange brugere, afdelinger og projekter.

En del af noget større
Vi er 90 dygtige og dedikerede medarbejdere, som alle sammen arbejder tæt for at sikre den tekniske drift, den gode brugeroplevelse og fælles faglighed og udvikling. Vi udvikler vores afdeling i fællesskab og vi lægger vægt på, at vi sætter vores forskelligheder og fagligheder i spil, mens vi passer godt på hinanden og samarbejder i et psykologisk trygt miljø.

Du vil referere til funktionschefen for Support og vil sammen med de andre tværgående konsulenter få opgaver, der spænder bredt. Det kan være projektkoordinering, drifts- og ressourceplanlægning, udarbejdelse af procesbeskrivelser, facilitering af møder eller at sikre administrativt overblik.

”I den tværgående funktion i Support arbejder vi bl.a. med udvikling af arbejdsgange og deltagelse i projekter på tværs af organisationen. Jeg oplever, at mulighederne i Support spænder bredt. Det giver mening for mig at arbejde med både struktur og udvikling, og jeg værdsætter, at afdelingen har et stærkt fokus på løbende læring og forbedring.” Kommende kollega Maya Bergkvist Kryger.

Læs mere om vores arbejdsplads

Administrativ og teknisk erfaring og blik for driftsudvikling
Du får ansvaret for at sikre, at Supports deltagelse i projekter er nøje planlagt og koordineret. Sammen med de andre tværgående konsulenter har du ansvar for at udarbejde proces flows, levere månedsrapporter og bidrage til udvikling af data internt. Derudover vil du skulle planlægge og koordinere udskiftning af hardwareudstyr på tværs af Region Sjælland samt understøtte optimering og dokumentation af arbejdsgange og procedurer.

Din base vil primært være i Ringsted, men du skal være fleksibel i forhold til, at arbejdsdage også kan foregå på andre lokationer rundt om i Region Sjælland.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Projektkoordinering og planlægning af aktiviteter
  • Drifts- og ressourceplanlægning på tværs af Support
  • Facilitere møder og sikre god opfølgning
  • Skabe administrativt overblik og flows via SharePoint Online og ServiceNow
  • Definere, optimere og dokumentere processer, procedurer og arbejdsgange samt vedligeholde procesbeskrivelser
  • Samarbejde på tværs af Koncern Digitalisering og håndtere mange snitflader internt og eksternt

Opgaverne løses internt i Support og på tværs af Koncern Digitalisering, hvor du understøtter hele Support med ledelsesrapportering og sikrer, at processer, procedurer og arbejdsgange er veldefinerede og effektive. Vi er derfor på udkig efter dig med erfaring med brugerkontakt og som har en god forståelse for tværfagligt samarbejde og interessenthåndtering.

Derudover er det en fordel hvis du:

  • Har en datadrevet tilgang til udvikling og optimering af drift
  • Er løsningsorienteret, arbejder struktureret og har sans for detaljen
  • Har erfaring med at udarbejde og vedligeholde processider, håndbøger og dokumentation i digitale værktøjer – og kan omsætte idéer til funktionelle og visuelt stærke præsentationer, proces flows og overskuelige overblik ved hjælp af værktøjer som SharePoint Online, PowerPoint og Visio
  • Har erfaring med sagsbehandling – særligt fra ServiceNow og ITIL
  • Evner at formulere dig klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
  • Har flair for tal, data og økonomi

Interesseret?
Send os dit CV og en kort ansøgning senest onsdag den10. december 2025.

Har du spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte funktionschef Mette Rohdenwiller på telefon 28 26 82 69.

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. februar 2026. Samtaler afholdes løbende.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem regionerne og forhandlingsberettiget organisation. Arbejdstiden er 37 timer inkl. betalt frokost. Du bliver ansat af Region Sjælland.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.

#stærkesttildigitalisering

Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

 

Nævn i din ansøgning, at du har fundet denne stilling via PROSA Jobs

Region Sjælland

Region Sjælland

Nørregade 50A
4100 Ringsted
Danmark

Tag kontakt

Mette Dahl Frimann Rohdenwiller
Funktionschef
meroh@regionsjaelland.dk
28268269
Ansøgning

Deadline: 10-12-2025

Ansøg via link