Teknisk funderet brugerstyringsspecialist

Har du erfaring med brugerstyring i en større virksomhed og/eller indsigt i den komplekse organisatoriske opbygning i hospitalsverdenen? Er du struktureret og sætter en stor ære i at udføre et godt stykke arbejde? Motiveres du af godt samarbejde og udfordrende opgaver? Så er denne stilling måske noget for dig.
Jobtype
:
Fuld tid
Offentliggjort
:
28-01-2026
Deadline
:
16-02-2026

Vi søger i Center for It og Medicoteknologi (CIMT) en brugerstyringsspecialist til at varetage opgaver inden for almen brugerstyring samt rettighedsstyring i Sundhedsplatformen.

Dit nye job
Dit nye team, Brugerstyring, arbejder bl.a. med:

  • Opsætning, udvikling og konfiguration af regionens IDM-værktøj til at understøtte brugeradministration, herunder at brugere tildeles korrekte rettigheder i regionens IT systemer, blandt andet i Sundhedsplatformen
  • Udstikke standarder, retningslinjer og vejledninger for brug af regionens IDM-system
  • Undervisning af superbrugere i regionens IDM-system
  • Fejlsøgning og afhjælpning af incidents og problems på 3rd level niveau
  • Tage initiativ til forbedringer og sikre kvalitet inden for området
  • Være faglig ansvarlig for rettigheder i Sundhedsplatformen

Lyder det spændende? Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Om dig
For at kunne varetage arbejdsopgaver i Region Hovedstadens brugerstyringsteam forventer vi, at du:

  • Har erfaring med kompleks rettighedsstyring i varierende IT-systemer, herunder Identity Management (IDM), Identity Governance and Administration (IGA), Identity & Access Management (IAM)
  • Har erfaring med IT indenfor sundhedssektoren
  • Har kendskab til klinisk organisation struktur
  • Kan skrive vejledninger og forvaltningsdokumentation
  • Kan arbejde med test
  • Har analytisk tilgang, da størstedelen af opgaverne bygger på analyse af systemsammenhænge og arbejdsgange på hospitaler
  • Har evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret - og du tager ansvar for løsning af teamets opgaver
  • Har gode samarbejdsevner og en positiv og proaktiv tilgang til opgaver
  • Taler og skriver dansk samt engelsk på højt niveau og er i stand til positivt at kommunikere med kollegaer med varierende teknisk viden.

Det vil være en fordel hvis du:

  • Har solid erfaring med MS Office-pakken - især Excel
  • Har kendskab til Active Directory
  • Har forståelse for informationssikkerhed, GDPR og dansk sundhedslovgivning
  • Har kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation
  • Er certificeret i ITIL
  • Har kendskab til Sundhedsplatformen

CIMT - din nye arbejdsplads
Vi er Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed med et årligt budget på 1,8 mia. kr. og godt 1.000 IT-medarbejdere der servicerer regionens godt 45.000 ansatte.

Vores mission er at være hospitalernes partner, og den digitalisering vi arbejder sammen om, handler om liv. Derfor er kravene til os store. Vi leverer fx løsninger til nye supersygehuse, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt it til diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.

Her kan du blive du klogere på, hvem CIMT er, hvad vi brænder for, og hvad vi leverer.

Hos os får du spændende arbejdsopgaver i en travl og dynamisk organisation.

Derudover tilbyder vi:

  • En arbejdsplads med en afslappet omgangsform, hvor humor og faglige udfordringer er en vigtig del af hverdagen
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Flextidsordning samt diverse personalegoder

Ansættelsesvilkår
Stillingen har en arbejdstid på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i gældende overenskomst og med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Vil du vide mere om stillingen
Er du velkommen til at kontakte sektionschef Sanne Halkjær på mobil 21772282 / mail: sanne.halkjaer@regionh.dk eller
teamkoordinator Rasmus Nygaard på 24983761 / mail:
rasmus.nygaard.jensen@regionh.dk

Ansøgningsfrist
Søg jobbet ved at sende ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter via vores online rekrutteringssystem senest d. 16. februar 2026. Samtaler afholdes løbende.


Nævn i din ansøgning, at du har fundet denne stilling via PROSA Jobs

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgervænget 5
2100 København Ø
Danmark

Tag kontakt

Sanne Halkjær
Sektionschef
sanne.halkjaer@regionh.dk
21772282
Rasmus Nygaard
Teamkoordinator
rasmus.nygaard.jensen@regionh.dk
24983761
Ansøgning

Deadline: 16-02-2026

Ansøg via link