Senior Data Scientist
I stillingen, der har CPH-titlen Senior Data Scientist, er en af dine hovedopgaver at arbejde med passagerprognoser, der et af de mest afgørende datapunkter for at sikre optimal planlægning og drift af lufthavnen. Så det håber vi, du synes lyder bare halvt så spændende, som vi ved, det kan være.
Om at være Senior Data Scientist
Hos os arbejder du med data, der har en direkte indflydelse på kundeoplevelsen i CPH. Dit arbejde sætter tydelige spor i alle afkroge af organisationen – særligt de operationelle –, hvor passager forecast er en af nøglerne til en 1. klasses driftsoplevelse hos både rejsende og dine nye CPH-kollegaer. Du har et tæt samarbejde med Security, hvor du skal fremlægge analyser for performance, og hvad vi forventer af fremtiden.
Vi ser frem til, at du bidrager med at:
- Udvikle og implementere passagerprognoser til både taktisk og operationel planlægning.
- Udvikle og automatisere fremmødeprognoser ved Security for optimal driftsstyring.
- Analysere driftsperformance og udarbejde sporbehov i Security op til 7 måneder frem.
- Levere analyser, der sikrer, at lufthavnens infrastruktur og drift skalerer effektivt med trafikudviklingen.
Udover dit nye team kan du se frem til samarbejde på tværs af afdelingerne, som nyder godt af dit arbejde. Du har bl.a. fornøjelsen af Security, Digital, Airside Operations, Bagage og andre dygtige CPH-kollegaer.
Om hvordan du lykkes i jobbet
I din nye rolle trives du med, at dine analyser hurtigt omsættes til konkrete beslutninger og handlinger i forretningen. Du er en central drivkraft i arbejdet med passagerprognoser og ressourcebehov, hvor dine indsigter har direkte indflydelse på både den daglige drift og de strategiske beslutninger, der former lufthavnens fremtid.
Du er det rette match, hvis du er resultatorienteret, fokuseret på at få opgaverne gennemført og skabe resultater, der understøtter forretningens behov. Med din analytiske sans trives du med at dykke ned i komplekse datasæt og omsætte dem til klare, datadrevne indsigter. Derudover er du nysgerrig og læringsorienteret, og du bringer nye metoder og teknologier i spil for at hæve kvaliteten af analyser og løsninger.
Vi håber, at din faglige bagage indeholder:
- Relevant uddannelsesbaggrund inden for f.eks. matematik, økonomi eller datalogi – gerne på kandidatniveau.
- Solid erfaring med Machine Learning og statistisk modellering i praksis.
- Skarphed i både Python og SQL og bruger dem som naturlige værktøjer i dit arbejde.
- Mindst 4 års erfaring fra en lignende stilling med ansvar for avancerede analyser og modeller.
Om afdelingen
Vi er et team med forskellige faglige baggrunde, men med en fælles passion for data. Vores forskellige kompetencer supplerer hinanden og gør samarbejdet både stærkt og inspirerende – vi bruger netop vores forskelligheder til at skabe indsigt og værdi.
I teamet finder du blandt andet en tidligere professionel basketballspiller, en nybagt far, én der har kastet sig over hækling, og én der måske elsker Python mere end livet selv.
Vi er tre kollegaer og en leder, der glæder os til at byde dig velkommen og lære dig at kende – både fagligt og socialt.
Om Ali, din nye leder
Som leder prioriterer jeg frihed i opgaveløsningen, da jeg mener, at høj faglighed og frihed i opgaveløsningen komplementerer hinanden og skaber de bedste resultater. Med det sagt står jeg selvfølgelig altid til rådighed med sparring eller råd om en opgave – og det gør teamet også.
Jeg går meget op i personlig og faglig vækst, hvor der er plads til at prøve nye tilgange og lære undervejs. Det er derfor også vigtigt for mig, at vi har fokustid hver dag til fordybelse, samt at vi hver 3. uge bruger 1 time til læring og/eller optimering af eksisterende leverancer.
Om os | Hvad tilbyder vi
Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi:
- Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder
- Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler
- Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
- Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
- Individuelle udviklingssamtaler.
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 20. maj.
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du kontakte Ali Agha Javed, Senior Manager Analytics på ali.agha.javed@cph.dk eller 53 65 03 26.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk- både skriftligt og mundtligt.
Nævn i din ansøgning, at du har fundet denne stilling via PROSA Jobs

Københavns Lufthavn
Tag kontakt
ali.agha.javed@cph.dk
53 65 03 26
Ansøgning
Deadline: 20-05-2025
Ansøg via link