Platformadministrator – Active Directory til Statens Serum Institut
Jobbets indhold
Som Platformadministrator på vores AD bliver du ansvarlig for at koordinere og udføre AD-relaterede opgaver med fokus på vores centrale it-infrastruktur og forretningskritiske systemer. Du bliver en nøglespiller i et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejdet med kolleger i Digital Infrastruktur og på tværs af hele SSI er en vigtig del af din hverdag. Nationalt Genom Center og Statens IT bliver centrale samarbejdspartnere i dit arbejde.
Statens Serum Institut har en central rolle i overvågningen af smitsomme sygdomme, forskning og beredskab mod pandemier og bioterror. Digital Infrastruktur og sektionen Forretnings-IT understøtter dette arbejde ved at sikre en robust, sikker og moderne it-infrastruktur.
Dine primære opgaver
Drive, vedligeholde og videreudvikle vores Active Directory-platform med fokus på stabil drift og moderne løsninger.
- Samarbejde om og bidrage til it-sikkerhedsarkitektur, herunder Zero Trust og principper for mindst privilegeret adgang.
- Fejlsøgning og analyse af komplekse AD-relaterede hændelser og rettighedsproblemer.
- Deltage i projektarbejde i forbindelse med f.eks. integration af nye systemer eller migrering af brugere/tjenester.
- Bidrage til design og implementering af automatiserede workflows og scripts i PowerShell.
- Indgå i beredskab ift. kritisk infrastruktur og sikkerhedshændelser.
- Sikre overholdelse af compliance og sikkerhedsstandarder for SSI’s drifts-infrastruktur.
- Udvikle og vedligeholde dokumentation, procedurer og politikker for Active Directory-administration.
- Automatisere og effektivisere AD-processer, herunder brugerhåndtering og rettighedsstyring.
- Løse de løbende opgaver vedrørende it-drift og udvikling i tæt samarbejde med Nationalt Genom Center, Statens IT og SSI’s øvrige it- og forretningsenheder.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for it og erfaring med it-drift, udvikling og Active Directory. Det er en fordel, hvis du har erfaring med hybride miljøer (on-prem og Azure AD/Entra ID), PowerShell og kendskab til databaser. Du har erfaring med eller interesse for automatisering og scripting – særligt i PowerShell – samt forståelse for sikkerhedsprincipper, som f.eks. AD hardening, MFA og rollebaseret adgangsstyring (RBAC).
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en bred teknisk forståelse og er motiveret for at skabe dig et solidt forretningsmæssigt overblik.
- Er samarbejdsorienteret og tager ansvar for egne og teamets opgaver.
- Arbejder struktureret og evner at bevare overblikket i en travl hverdag.
- Trives med at arbejde i et miljø, hvor opgaverne varierer, og dialogen med kolleger er central.
- Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt.
Vi tilbyder
Statens Serum Institut har en central mission: at forebygge og bekæmpe infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning. Vi arbejder målrettet mod vores vision om at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
IT spiller en helt afgørende rolle i at realisere denne mission. Digital Infrastruktur understøtter SSI's indsatsområder ved at sikre et stærkt datagrundlag og en fremtidssikret it-infrastruktur, som danner fundamentet for forskning, evidens og effektiv sygdomsovervågning. Gennem moderne teknologiske løsninger bidrager vi til at understøtte et forudseende og fremtidssikret beredskab samt styrke samarbejdet på tværs af sundhedssektoren til gavn for både mennesker og dyr.
Du bliver en del af sektionen Forretnings-IT, hvor vi arbejder med høj faglighed, stærkt samarbejde og en uformel omgangstone. Vi værner om videndeling og fælles ansvar, så vi sammen kan levere de tekniske løsninger, der understøtter SSI’s mission og strategiske fokusområder.
Du får mulighed for en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause og flekstidsaftale. SSI er en røgfri arbejdsplads.
På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både en tennisbane og egen børneinstitution. SSI er placeret centralt beliggende i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro). Vi har fri parkering på området og ladestandere til opladning af elbil.
Dine ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK)
eller
som akademisk medarbejder efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes centralorganisation. Afhængig af kvalifikationer vil indplacering kunne ske som special- eller chefkonsulent.
Der er tale om en varig stilling på 37 timer.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for Forretnings-IT Jens Pilekær Henriksen på telefon 32688360 eller via mail jeph@ssi.dk.
Sådan søger du
Klik på "søg stillingen" og send os din personlige og motiverede ansøgning med CV og relevante eksamensbeviser senest d. 11. maj. Samtaler afholdes i perioden uge 20 og 21.
Statens Serum Institut har røgfri arbejdstid og et røgfri campus.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.
Nævn i din ansøgning, at du har fundet denne stilling via PROSA Jobs

Statens serums institut
Tag kontakt
jeph@ssi.dk
32688360
Ansøgning
Deadline: 11-05-2025
Ansøg via link