Digitaliseringskonsulent til Børne- og Ungeområdet i Vallensbæk Kommune
(Genopslag)
I Vallensbæk Kommune er digitalisering på børne- og ungeområdet ikke bare noget vi taler om, det er noget vi gør! - Vil du være med?
I Vallensbæk har vi en ambitiøs udviklingsstrategi. Vores skoler tager udgangspunkt i det enkelte barn og den unge. Skolerne ser de individuelle kompetencer og den motivation, der skal drive nysgerrigheden og lysten til at lære. Vi vil have unge, der kan arbejde skabende og kreativt med digitale medier og redskaber. Vi vil også have unge, der er dannede og kan begå sig socialt, etisk og kritisk i den virtuelle virkelighed samt mestre sammenhængen til den fysiske verden. Vi tror på en fremtid, hvor børn og unge opbygger digital handlekompetence. Vi ønsker at danne og uddanne vores børn og unge sådan, at de styrkes i en eksperimenterende, legende, kreativ, men også kritisk tilgang til brugen af digitale teknologier, -også på børnenes præmisser.
Vores tilgang er, at digitale teknologier indgår som dagligdagsredskaber i inspirerende læringsmiljøer for børn, unge og øvrige medborgere fra vores dagtilbud, folkeskoler og fritidsliv.
Om dig
Du har formentlig en baggrund i folkeskolen som IT-vejleder, lærer eller pædagog, da stillingen kræver godt kendskab og indsigt i en travl skolehverdag med børn, forældre og kolleger. Du har stærke kompetencer som faciliterende igangsætter og hjælper, hvilket er nødvendigt, da du skal lykkes gennem andre. I samarbejde med vores engagerede vejledere på skolerne, skal du inspirere vores dygtige og ambitiøse lærere og pædagoger, sparre med dem og bidrage til udvikling af stærke kreative lærende forløb til glæde for vores børn og unge.
Dit udgangspunkt, når det fx gælder om at planlægge, gennemføre og evaluere konkrete forløb sammen med vejledere, lærere og pædagoger, vil være på baggrund af faglige forløb fra klassernes årsplaner. Da din rolle er bredere end vores folkeskoler, så kommer du også til at understøtte aktiviteter af fritidspædagogisk karakter eller aktiviteter, der understøtter daginstitutionernes styrkede pædagogiske læreplan.
Du bliver en central aktør i fastholdelsen og videreudviklingen af vores brug af en bred vifte af læringsteknologier og du vil opleve en stilling med stor indflydelse, udpræget fleksibilitet, mange samarbejdsrelationer.
Vi vægter dine relationelle, didaktiske og praktiske evner højt, da co-teaching ofte er en komponent, når vejledere, lærere, pædagoger og elever skal understøttes i digitale forløb. Så du skal være indstillet på at skulle arbejde en del i praksis på skolerne, udover at have din gang på rådhuset.
Vi forventer ikke, at du kan det hele, når du starter i jobbet, men det er vigtigt, at du villig til at lære nyt.
Det vi tilbyder
Du lander et sted, hvor vi er nået langt med mange pædagogiske tiltag på digitaliseringsområdet og det inviterer vi dig til at videreudvikle sammen med os.
Du får en spændende og afvekslende hverdag, med en bred vifte af arbejdsopgaver, med mulighed for at sætte dit præg på den digitale udvikling på børne og ungeområdet i Vallensbæk.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med Center for Børn og Unge med henblik på udvikling af alle børn og unges digitale kompetencer.
-Og så får du selvfølgelig en masse gode kolleger og sparringspartnere.
De konkrete arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
Digital dannelse
Digital dannelse fylder meget på skolerne i Vallensbæk og i din rolle skal du være med til at understøtte og udvikle praksis om digital dannelse på tværs af alle afdelinger og være sparringspartner for skoleledelserne om mobilpolitikker m.m.
IT-vejledernetværk
På skolerne i Vallensbæk har vi både IT- og Makerspacevejledere, som årligt arbejder med alle teams og elever. Vejledere er med i netværk, hvor der løbende afvikles workshop og dialoger om teknologi i grundskolen. Vi arbejder med en IT- og Makervejleder årsplan, hvor alle vejledere bidrager med Coteaching forløb. Du kommer til at facilitere ca. 11 årlige netværksmøder på tværs af skolerne, hvor indholdet vil være forskellig koordinering i forhold til teknisk udstyr, prøveafvikling m.m., samt workshops med fagligt, pædagogisk, didaktisk, eller teknologisk indhold.
IT-Årsplan
For at sikre at de forskellige digitale vejledningsaktiviteter og -forløb bliver afviklet, så det giver bedst mulig mening i forhold til lærerteams og faglige årsplaner, har vi udarbejdet en IT-årsplan på tværs af de tre skoler. Planen koordineres med skoleledelser og vejledere og vejledningsforløb aftales med de enkelte lærerteams på planlægningsdagene på skolerne op til et nyt skoleår. Denne årsplan kommer du til at være tovholder på for at sikre kompetenceudviklingen af det pædagogiske personale.
AI
Vallensbæk er en af de førende kommuner indenfor den pædagogiske kritiske anvendelse af AI i det pædagogiske personales arbejdsliv samt elevernes muligheder og begrænsninger for brugen af AI.
Vi har udviklet og implementeret retningslinjer for brugen og dialogen om kunstig intelligens i grundskolen.
Vi forventer, at du som ansat i rollen bidrager til udvikling af undervisningspraksis med det pædagogiske personale og eleverne.
Daginstitionsområdet
På daginstitutionsområdet arbejder vi med at formidle pædagogiske aktiviteter (ud fra Læreplansblomsten) på multimodale måder til børn og forældre, på tværs af institutionerne. Ydermere arbejder vi frem mod den gode overgang fra daginstitution til skole.
Digitaliseringskonsulent på børne og ungeområdet (alt det andet)
Som Digitaliseringskonsulent bliver du en del af vores digitaliseringsteam, hvor vi arbejder tæt sammen om at understøtte alle kommunens forskellige digitale systemer, digitale indsatser og projekter. Du vil derfor også med tiden få en række forskellige opgaver i forbindelse med Aulasupport til skoler og daginstitutioner, GDPR på børne- og ungeområdet som f.eks. tilsyns- og awarenessopgaver, gennemgang af databehandleraftaler og risikovurderinger for systemer og digitale læremidler.
Ansøgningsfrist er torsdag d. 25/2 kl. 10.00
Der vil være løbende samtaler frem til ansøgningsfristen.
Ansættelse pr. 1/4 2025 eller efter aftale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte digitaliseringschef Lars Munch på lmu01@vallensbaek.dk eller på telefon 24 49 65 44
Nævn i din ansøgning, at du har fundet denne stilling via PROSA Jobs

Vallensbæk Kommune
Tag kontakt
lmu01@vallensbaek.dk
24 49 65 44
Ansøgning
Deadline: 25-02-2025
Ansøg via link