Cyberdivisionen søger endnu en dygtig medarbejder til sektionen for Infrastruktursystemer
Så tilbyder vi en spændende mulighed for at spille en central rolle i vores udvikling.
Om stillingen
I Cyberdivisionens Infrastruktursystemer, skal du indgå i et mindre team, der blandt andet er garant for at vores gateways fungerer korrekt. Vi arbejder på, at vores systemer udvikles og koordineres til gavn for Forsvarets ansatte. Teamet prioriterer planlægning af egne opgaver, og stillingen kræver, at du har lyst til at sikre organisationens gode resultater, som skaber værdi for forretningen.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- Udvikling og implementering af konkrete løsninger
- Implementering og vedligeholdelse af compliance
- Dokumentation af systemer og processer
- Tværfagligt samarbejde
- 3rd level support inden for eget område
Om dig
Vi er på udkig efter en dygtig medarbejder, der kan levere en god stabil indsats, som kan tænke selv og træffe relevante beslutninger. Du skal levere en høj grad af dokumentation og på kort tid kunne sætte dine samarbejdspartnere ind i resultaterne.
Din tilgang til dit arbejde er struktureret og du har fokus på sikkerhed og stabilitet. Samtidig er du åben for ændringer i projektmål og har lyst til løbende at udvikle dine kompetencer.
Det vigtigste for os er, at du trives med en bred kontaktflade og bidrager til det gode arbejdsmiljø. Du skal ikke nødvendigvis kunne det hele fra starten af. Vi skal nok klæde dig godt på gennem diverse kurser og sidemandsoplæring.
Følgende kvalifikationer og erfaringer er ønskelige:
- Struktureret tilgang til løsning af komplicerede opgaver
- Erfaring med mindst 1 programmeringssprog (Vi arbejder primært med C#, JavaScript, Java, ALFA)
- Indgående kendskab til Powershell – tool udvikling, Remoting, Jobs og Workflows
- Kendskab til Windows Server
- Kendskab til Linux
- Kendskab til OCI Container
- Erfaring med XML og JSON
- Kendskab til http baseret API kommunikation
- Kendskab til Net Framework’et
- Generelt kendskab til System Center portefølje
- ITIL
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Eller efter den til enhver tid gældende relevant overenskomst i staten.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Tjenestestedet er i Hvidovre.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kaspar Bundgaard på telefon 2931 1584.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på 3266 5156.
Ansøgningsfristen er den 13. maj 2025 Vi holder samtaler løbende.
Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2025 eller snarest muligt herefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
Nævn i din ansøgning, at du har fundet denne stilling via PROSA Jobs

Forsvarsministeriet - Materiel- og indkøbsstyrelsen
Tag kontakt
3266 5156
2931 1584
Ansøgning
Deadline: 13-05-2025
Ansøg via link